Maianthemum bifolium, ye una especie de planta con rizoma perteneciente a la familia de les asparagacees. Ye orixinaria del oeste d'Europa hasta Siberia, China y Xapón.[1]
Los tarmos ensin florales polo xeneral namái tienen una fueya de cera, pero nos tarmos con flores hai una fueya basal que s'amostalga enantes del floriamientu, y dos fueyes del tarmu que se producen alternativamente sobre los tarmos altos de 10-20 cm d'altor, que se rematen con estrelles blanques en forma de munches flores. Les fueyes son triangulares, de 3-8 cm de llargu y 2.5 cm d'anchu, con pequeños pelos finos nes venes. La flor tien cuatro pétalos, el floriamientu ye a mediaos de primavera hasta principios de branu. Esta especie, xuntu con Maianthemum canadense y Maianthemum dilatatum son les úniques especies con cuatro pétalos. Una a dos granes producir en bayes redondes de color coloráu motudu cuando inmadures y qu'arroxen cola edá.
Esta especie atopar nel estáu montés nos montes abiertos y nos suelos húmedos nes cabianes cubiertes de yerba y carbes.
Maianthemum bifolium describióse por (Linneo) F.W.Schmidt y espublizóse en Flora Boemica, 4: 55, nel añu 1794.[2]
.
Esta páxina forma parte del wikiproyeutu Botánica, un esfuerciu collaborativu col fin d'ameyorar y organizar tolos conteníos rellacionaos con esti tema. Visita la páxina d'alderique del proyeutu pa collaborar y facer entrugues o suxerencies. Maianthemum bifolium, ye una especie de planta con rizoma perteneciente a la familia de les asparagacees. Ye orixinaria del oeste d'Europa hasta Siberia, China y Xapón.
Pstroček dvoulistý (Maianthemum bifolium, syn.: Convallaria bifolia L.) je druh jednoděložné rostliny z čeledi chřestovité (Asparagaceae). Některé starší taxonomické systémy ji řadily do čeledi listnatcovité (Ruscaceae), konvalinkovité (Covallariaceae) nebo liliovité v širším pojetí (Liliaceae s.l.).
Jedná se o asi 5-25 cm vysokou vytrvalou rostlinu s podzemním oddenkem[1],[2]. Klasické listy jsou jen 2, jsou střídavé, krátce řapíkaté, čepele jsou vejčité, vynikle žinaté, asi 4-6 cm dlouhé a asi 3-5 cm široké. Na bázi stonku jsou ještě 2 šupinovité listy. Květy jsou v květenství, kterým je vrcholový hrozen. Hrozen je asi 3-5 cm dlouhý a obsahuje asi 10-25 květů[3], květy jsou uspořádány do přeslenů po 2-3 a jsou na článkovaných stopkách. Květy jsou vonné, okvětní lístky jsou 4 (2+2), hvězdovitě rozestálé, bílé, asi 2-3 mm dlouhé. Tyčinky jsou 4 (2+2), gyneceum je srostlé ze 2 plodolistů. Plodem je červená, jednosemenná bobule, asi 0,5 cm v průměru.
Pstroček dvoulistý roste ve velké části Evropy, chybí hlavně na jihu a jihozápadě. Dále se vyskytuje v Asii, hlavně na Sibiři a na Dálném východě. Na Dálném východě a v Japonsku roste taky blízce příbuzný druh Maianthemum dilatatum a mezi oběma druhy se zde vytváří přechodné typy patrně hybridního původu[3]. V Severní Americe roste na západním pobřeží také Maianthemum dilatatum[4], jinde v Kanadě a SV USA pak Maianthemum canadense[5], který byl ve starší literatuře někdy považován za pouhou varietu pstročku dvoulistého[6].
Pstroček dvoulistý je hojný druh lesů od nížin do subalpínského stupně. Roste však většinou na kyselejších půdách, toleruje i kulturní smrčiny, v Krkonoších je běžný i v kleči[1].
Pstroček dvoulistý (Maianthemum bifolium, syn.: Convallaria bifolia L.) je druh jednoděložné rostliny z čeledi chřestovité (Asparagaceae). Některé starší taxonomické systémy ji řadily do čeledi listnatcovité (Ruscaceae), konvalinkovité (Covallariaceae) nebo liliovité v širším pojetí (Liliaceae s.l.).
Majblomst (Maianthemum bifolium), også kaldet lidenkonval, er en 10-15 cm høj, spinkel urt, som kun bærer en enkelt stængel og en lille klase af hvide blomster. Den anses for at være karakterart for plantesamfund på sur morrbund.
Majblomst er en flerårig, urteagtig plante med en opret vækst. Planten danner ofte kolonier, som dækker bunden løseligt. Den enlige stængel er rund i tværsnit og hårløs. Den bærer to spredt stillede blade, som er hjerteformede og helrandede. Oversiden er græsgrøn med tydeligt nedsænkede, bueformede bladribber, mens undersiden er en smule lysere. Blomstringen foregår i maj-juni, hvor man finder 20-30 blomster samlet i et endestillet aks. De enkelte blomster er regelmæssige og 4-tallige med hvide blosterblade. Frugterne er røde bær.
Rodsystemet består af en krybende jordstængel med mange, fine trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,15 x 0,10 m (15 x 10 cm/år).
Majblomst hører hjemme i Sibirien, det russiske fjernøsten, Kina, Korea, Japan og Nordeuropa samt bjergegnene i Mellem- og Sydeuropa. Den foretrækker overalt skyggede og fugtige voksesteder med en næringsfattig og sur jordbund.
På Vysokaya-bjerget i det centrale Sikhote-Alin, nær kysten af det Japanske Hav overfor Hokkaido, Japan findes blandingsskove hvor arten vokser sammen med bl.a. Abies nephrolepis (en art af ædelgran), Acer ukurunduense (en art af løn), skovstjerne, Alnus fruticosa (en art af el), Bergenia pacifica (en art af kæmpestenbræk), Betula lanata (en art af birk), bredbladet mangeløv, dunet egebregne, finsk rose, gul klokkebusk, kanadisk hønsebær, krybefyr, Picea ajanensis (en art af gran), Rhododendron aureum (en art af rododendron), Ribes triste (en art af ribs), skovsyre, Sorbus amurensis (en art af Røn), trebladet gyldentråd og tyttebær[1]
Majblomst (Maianthemum bifolium), også kaldet lidenkonval, er en 10-15 cm høj, spinkel urt, som kun bærer en enkelt stængel og en lille klase af hvide blomster. Den anses for at være karakterart for plantesamfund på sur morrbund.
Die Zweiblättrige Schattenblume (Maianthemum bifolium), auch Zweiblättriges Schattenblümchen genannt, ist eine Pflanzenart aus der Gattung Schattenblumen (Maianthemum) innerhalb der Familie der Spargelgewächse (Asparagaceae).
Bei der Zweiblättrigen Schattenblume handelt es sich um eine ausdauernde krautige Pflanze. Sie bildet als Überdauerungsorgane unterirdische, kriechende Rhizome, mit denen sie meist „herdenweise“ wächst. Aus dem Rhizom wachsen unverzweigte, aufrechte Stängel. Blühende Stängel erreichen Wuchshöhen von 10 bis 15, selten bis zu 20 Zentimetern, nichtblühende Stängel bleiben etwas kleiner.[1]
An jedem blühenden Stängel sitzen ein bis drei, meist jedoch zwei, an nichtblühenden Stängeln nur ein, manchmal zwei kurz gestielte Laubblätter. Die parallelnervigen Laubblätter sind am Grunde tief herzförmig und vorne lang bespitzt.[1]
Die Blütezeit reicht in Mitteleuropa von Mai bis Juli. In endständigen traubigen Blütenständen stehen meist zwei bis drei Blüten[1] an einem Knoten (doldiger Teilblütenstand[1]) zusammen. Die Tragblätter sind winzig oder fehlen. Die wohlriechenden, zwittrigen Blüten sind bei einem Durchmesser von 4 bis 6 Millimetern[1] radiärsymmetrisch und vierzählig. Die Blüten besitzen vier ausgebreitete, längliche, weiße Perigonblätter und vier Staubblätter, was sie von allen anderen mitteleuropäischen Lilienähnlichen unterscheidet. Im Gegensatz zum Maiglöckchen oder dem Salomonssiegel sind die Perigonblätter frei.
Die bei Reife roten[1], leicht giftigen Beeren enthalten ein bis zwei Samen.
Die Chromosomenzahl beträgt 2n = 36.[2]
Die Früchte werden aufgrund ihres Aussehens und des häufigen Vorkommens der Pflanzenart mit Preiselbeeren verwechselt. Schattenblumen-Beeren sind jedoch vor der Reife gefleckt und die Fruchtstände sind nicht überhängend, außerdem haben Preiselbeeren eiförmige und bis an der Triebspitze wachsende Blätter.
Eine ernste Gefahr besteht jedoch nicht, da ein Digitalis-Anteil bei Schattenblumen-Beeren nur gering sein soll, und sonst nur Saponine bei der Vergiftung in Frage kommen.[3]
Die Zweiblättrige Schattenblume ist ein Rhizom-Geophyt. Vegetative Vermehrung erfolgt durch unterirdische Ausläufer; die Pflanze wächst deshalb in Herden. Sie wurzelt bis 15 Zentimeter tief.[2] Die trockenen Laubblätter duften schwach nach Cumarin.
Die Blüten sind kleine, vorweibliche, wohlriechende „Nektar führende Scheibenblumen“. Bestäuber sind vor allem kleinere Fliegen. Bei ausbleibendem Insektenbesuch erfolgt spontane Selbstbestäubung.
Fruchtreife erfolgt von September bis Oktober. Die Beeren sind Wintersteher. Es erfolgt Verdauungsverbreitung.
Giftig sind alle Pflanzenteile, besonders aber die Beeren. Nach älteren Angaben enthalten die Blätter etwas Cumarin sowie Digitalisglykoside. Die Beeren enthalten Cyanidinglykoside. Die eigentlichen Giftstoffe sind möglicherweise herzwirksame Glykoside; deren Struktur ist aber noch unbekannt.[4]
Die Zweiblättrige Schattenblume gedeiht in den gemäßigten Gebieten Eurasiens von Europa bis Japan. In Mitteleuropa findet man sie vor allem in den Gebirgen und Mittelgebirgen. In den Allgäuer Alpen steigt sie in Bayern an den Kegelköpfen in eine Höhenlage bis zu 1955 Meter auf.[5]
Die Zweiblättrige Schattenblume wächst in Laub- und Nadelwäldern sowie in Parks an schattigen, humusreichen und nicht zu trockenen Standorten. Sie gedeiht in Gesellschaften der Ordnung Piceetalia, Fagetalia und besonders des Verbands Quercio roboris.[2]
Die Zweiblättrige Schattenblume wird wegen ihres maiglöckchenähnlichen Aussehens, wegen der „hübschen“ herzförmigen Laubblätter und ihrem kriechenden Rhizom manchmal als Bodendecker an schattigen, feuchten Standorten verwendet.[6]
Die Zweiblättrige Schattenblume wurde in der Volksmedizin als harntreibendes Mittel verwendet.[4] Sie enthält Steroidsaponine.
Die Zweiblättrige Schattenblume (Maianthemum bifolium), auch Zweiblättriges Schattenblümchen genannt, ist eine Pflanzenart aus der Gattung Schattenblumen (Maianthemum) innerhalb der Familie der Spargelgewächse (Asparagaceae).
Twiblêd (Maianthemum bifolium) is in fergiftige fêste plant dy't by de asperzjefamylje (Asparagaceae) heart.
De plant wurdt 7-20 sm heech, hat in rjochtopgeande stâle en in tinne woartelstôk (rizoom). Der sitte meastentiids twa bledsjes oan de blomstâle, dêrom ek de soartnamme bifolium. It blêd fan de net bloeiende plant ferwylket, as de plant yn bloei komt. De spitse blêden binne 3-8 sm lang en 2-5 cm breed, aairûn en hawwe in hertfoarmige foet. Op de nerven komme lytse, tinne hierren foar.
Twiblêd bloeit yn maaie en juny mei wite blommen, dy't yn in trosse sitte. De blomslippen steane earst stjerfoarmich út en binne by it âlder wurden fan de blom weromslein.
De frucht is in rûne bei mei ien of twa siedden. Unripe beien binne read spikkele en kleurje read by it ryp wurden.
De plant komt foar op skadige plakken op fochtige oant frij drûge, wat fiedselearme grûn, lykas heidefjilden.
Ofbylden dy't by dit ûnderwerp hearre, binne te finen yn de kategory fan Wikimedia Commons. Twiblêd (Maianthemum bifolium) is in fergiftige fêste plant dy't by de asperzjefamylje (Asparagaceae) heart.
De plant wurdt 7-20 sm heech, hat in rjochtopgeande stâle en in tinne woartelstôk (rizoom). Der sitte meastentiids twa bledsjes oan de blomstâle, dêrom ek de soartnamme bifolium. It blêd fan de net bloeiende plant ferwylket, as de plant yn bloei komt. De spitse blêden binne 3-8 sm lang en 2-5 cm breed, aairûn en hawwe in hertfoarmige foet. Op de nerven komme lytse, tinne hierren foar.
Twiblêd bloeit yn maaie en juny mei wite blommen, dy't yn in trosse sitte. De blomslippen steane earst stjerfoarmich út en binne by it âlder wurden fan de blom weromslein.
De frucht is in rûne bei mei ien of twa siedden. Unripe beien binne read spikkele en kleurje read by it ryp wurden.
De plant komt foar op skadige plakken op fochtige oant frij drûge, wat fiedselearme grûn, lykas heidefjilden.
Пăчăр çырли (лат. Maiánthemum) — нумай çуллă Раççейре сулхăнлă вăрмансенче ӳсекен çулла симĕс курăклă ӳсентăран.
Пăчăр çырли (лат. Maiánthemum) — нумай çуллă Раççейре сулхăнлă вăрмансенче ӳсекен çулла симĕс курăклă ӳсентăран.
Maianthemum bifolium (false lily of the valley or May lily[1]) is often a localized common rhizomatous flowering plant, native from western Europe (including Britain[2]) east to Siberia, China and Japan.[3]
Non-flowering stems usually have only one waxy leaf, but on flowering plants there is one basal leaf that withers away before flowering, and two stem leaves produced alternately up the 10–20 cm tall stems, which are topped off with many star-shaped white flowers. The leaves are heart to triangular, 3–8 cm long and 2–5 cm broad, with small fine hairs on the veins. The flowers have four tepals, four stamens and have two chambers in the pistil; flowering is in mid spring to early summer. This species, along with Maianthemum canadense and Maianthemum dilatatum are the only four-tepaled species. One to two seeds are produced in round berries that are speckled red when immature and redden with age. This species is found in the wild growing in open forests and on damp soils in grassy ditches and thickets.
Maianthemum bifolium (false lily of the valley or May lily) is often a localized common rhizomatous flowering plant, native from western Europe (including Britain) east to Siberia, China and Japan.
Non-flowering stems usually have only one waxy leaf, but on flowering plants there is one basal leaf that withers away before flowering, and two stem leaves produced alternately up the 10–20 cm tall stems, which are topped off with many star-shaped white flowers. The leaves are heart to triangular, 3–8 cm long and 2–5 cm broad, with small fine hairs on the veins. The flowers have four tepals, four stamens and have two chambers in the pistil; flowering is in mid spring to early summer. This species, along with Maianthemum canadense and Maianthemum dilatatum are the only four-tepaled species. One to two seeds are produced in round berries that are speckled red when immature and redden with age. This species is found in the wild growing in open forests and on damp soils in grassy ditches and thickets.
Maianthemum bifolium es una especie de planta con rizoma perteneciente a la familia de las asparagáceas. Es originaria del oeste de Europa hasta Siberia, China y Japón.[1]
Los tallos sin florales por lo general sólo tienen una hoja de cera, pero en los tallos con flores hay una hoja basal que se marchita antes de la floración, y dos hojas del tallo que se producen alternativamente sobre los tallos altos de 10-20 cm de altura, que se rematan con estrellas blancas en forma de muchas flores. Las hojas son triangulares, de 3-8 cm de largo y 2.5 cm de ancho, con pequeños pelos finos en las venas. La flor tiene cuatro pétalos, la floración es a mediados de primavera hasta principios de verano. Esta especie, junto con Maianthemum canadense y Maianthemum dilatatum son las únicas especies con cuatro pétalos. Una a dos semillas se producen en bayas redondas de color rojo moteado cuando inmaduras y que enrojecen con la edad.
Esta especie se encuentra en el estado silvestre en los bosques abiertos y en los suelos húmedos en las zanjas cubiertas de hierba y matorrales.
Maianthemum bifolium fue descrita por (Linneo) F.W.Schmidt y publicado en Flora Boemica, 4: 55, en el año 1794.[2]
Maianthemum bifolium es una especie de planta con rizoma perteneciente a la familia de las asparagáceas. Es originaria del oeste de Europa hasta Siberia, China y Japón.
Leseleht (Maianthemum bifolium) on liilialiste sugukonda leselehe perekonda kuuluv rohttaim.
Taimel on tavaliselt 2 lühirootsulist lehte, kujult piklikmunajad, südaja alusega. Õisik on tipmine 10 kuni 30 õieline kobar. Õied on väikesed, valged ja lõhnavad. Viljad on küpsenult punased, mürgised. Taime kõrgus on 7–25 cm.
Leseleht on levikult sage taim Eesti kuuse-, männi-, ja segametsades, võsastikes.
Leseleht (Maianthemum bifolium) on liilialiste sugukonda leselehe perekonda kuuluv rohttaim.
Taimel on tavaliselt 2 lühirootsulist lehte, kujult piklikmunajad, südaja alusega. Õisik on tipmine 10 kuni 30 õieline kobar. Õied on väikesed, valged ja lõhnavad. Viljad on küpsenult punased, mürgised. Taime kõrgus on 7–25 cm.
Leseleht on levikult sage taim Eesti kuuse-, männi-, ja segametsades, võsastikes.
Oravanmarja (Maianthemum bifolium) tunnetaan myös nimellä metsäoravanmarja, on oravanmarjojen sukuun ja parsakasvien heimoon kuuluva monivuotinen juurakollinen ruohokasvi jonka marjat myrkyllisiä, myös koko kasvi on lievästi myrkyllinen.[1]
Oravanmarjan varsi on 10–20 cm korkea, yläosasta lyhytkarvainen. Kukkivassa kasvissa on yleensä kaksi varsilehteä. Lehdet kierteisesti 2, ruodillisia. Tyvi tuppimainen. Lapa herttamainen, teräväkärkinen, ehytlaitainen, silposuoninen, alta harvakarvainen. Juurakko on rihmamainen ja haarova, ja sen avulla se muodostaa suuria kasvustoja.[2][3][4]
Kaksineuvoiset kukat ovat pienet, valkeat ja hienontuoksuiset. Kehä säteittäinen, valkoinen, alle 1 cm leveä, kehälehtiä 4, 2–3 mm pitkiä. Valkoisia heteitä on 4, n. 1,5 mm pitkiä. Emiö yhdislehtinen, 1-vartaloinen, 1-luottinen. Kukinto tiheähkö, 8–20-kukkainen terttu varren latvassa.[2][3][4]
Hedelmä on aluksi harmaanvihreä, punapilkullinen, pyoreähkö, kypsänä tummanpunainen n. 6 mm marja. Siemeniä 1–3. Syksyllä kypsyvät tummanpunaiset marjat, kuten muutkin kasvin osat, jotka ovat lievästi myrkyllisiä.[1][3][4]
Oravanmarjaa kasvaa luonnonvaraisena laajalla alueella läntisestä Euroopasta Siperiaan, Kiinaan ja Japaniin.[5] Suomessa oravanmarjaa kasvaa yleisesti lähes koko Suomessa, mutta se harvinaistuu Rovaniemen pohjoispuolella.[1]
Kuivissa, tuoreissa ja lehdoissa, lehtomaisissa kangasmetsissä, metsänreunoissa, hakamailla, puronvarsilla. Se on yleinen kasvi lehtomaisissa tuoreissa kangasmetsissä joita sanotaan myös mustikkatyypiksi, se vaatii varjoa, kosteutta ja tietyn vähimmäismäärän ravinteita, eikä tule toimeen niukkaravinteisissa metsissä.[6] Oravanmarja karttaa karumpia kangasmetsiä, se ei myöskään viihdy rehevimmissä lehtometsissä. Ei viihdy suorassa auringonpaahteessa ja on herkkä halloille. Se viihtyy kuusen seuralaisena, sillä tämä tarjoaa lajin kaipaamaa varjoa. [2][3][4]
Oravanmarja (Maianthemum bifolium) tunnetaan myös nimellä metsäoravanmarja, on oravanmarjojen sukuun ja parsakasvien heimoon kuuluva monivuotinen juurakollinen ruohokasvi jonka marjat myrkyllisiä, myös koko kasvi on lievästi myrkyllinen.
Maianthemum bifolium
Le Maïanthème à deux feuilles (Maianthemum bifolium), encore appelé Petit muguet, est une plante herbacée vivace de la famille des Liliacées selon la classification classique de Cronquist (1981) (ou des Asparagacées d'après les derniers travaux phylogénétiques).
Anthemon en grec signifie fleur, Maius du latin mai et bifolius: à deux feuilles.
Deux feuilles à court pétiole, alternes, ovales et cordées à nervures convergentes terminées en pointe. Les fleurs sont blanches, petites en grappe terminale. Les baies sont globuleuses et rouges.
Forêts : hêtraies et chênaies acidiphiles à neutrophiles, aulnaies. Etage collinéen à l'étage subalpin (de 200 à 1 900 m d'altitude)[1].
Nord-eurasiatique. En France dans le nord, l'est, le centre. Absent dans l'ouest et en région méditerranéenne.
Maianthemum bifolium
Le Maïanthème à deux feuilles (Maianthemum bifolium), encore appelé Petit muguet, est une plante herbacée vivace de la famille des Liliacées selon la classification classique de Cronquist (1981) (ou des Asparagacées d'après les derniers travaux phylogénétiques).
Dwojołopjenaty pstruhačk (Maianthemum bifolium) je rostlina ze swójby całtkowych rostlinow (Convallariaceae), kotraž je nětko dźěl podswójby ruskusowych rostlinow (Nolinoideae) znutřka swójby hromakowych rostlinow (Asparagaceae). Dalše serbske mjena su dwěnka (wobkedźbuj zo je dwěnka tež mjeno orchideje), mužik a žónka, dwułopješko a dźiwje całtki.
Dwojołopjenaty pstruhačk je wjacelětna rostlina, kotraž dosahuje wysokosć wot 5 hač do 20 cm.
Stołpik je horjeka cunje seršćikaće kosmaty a ma nad stołpikowym srjedźišćom najčasćišo dwě krótkošiškatej, wutrobojtej łopjenje, kotrejž docpěwatej dołhosć wot 10 cm a šěrokosć wot 5 cm a stej na delnim boku kiwkaće kosmatej.
Kćěje wot meje hač do junije. Kwětnistwo je wjelekćenjowa, na kóncu stejaca kić, kotraž docpěwa dołhosć wot 5 cm. Kćenja su běłe, štyriličbne, małe, šiškate, docpěwaja dołhosć wot 5 mm a steja po jednym w pažach šupiznojtych nošnych łopjenow. Kćenjowy stołpik je łopjenaty. Kćenjowe łopješka su swobodne, owalne, wróćozhibowane a docpěwaja dołhosć wot 3 mm. Kćenja ma šěsć próškowych łopješkow. Płódnik je horje stejacy.
Płód je kulojta, žołta hač do čerwjena jahoda z najčasćišo jenož 1 symjenjom a dosahuje wulkosć wot 6 mm.
Rostlina je jědojta. Młode rostliny ćěrja w prěnich lětach jenož jedne łopjeno, bjez toho zo bychu kćěłe. Po prěnim kćenju rostlina dale rosće z bóčnym pupkom z paže podzemskeho šupiznojteho łopjena. Kćenja wonjeja něžnje a wotdźěluja něšto nektara, z tym předewšěm přiwabjuja muchi.
Dwojołopjenaty pstruhačk je typiska sćinowa rostlina, kotraž bu wot insektow wopróšowana.
Wón rosće w lisćowych a jehłowych lěsach a so wostaji wapno.
Dwojołopjenaty pstruhačk je we wulkich dźělach Europy z wuwzaćom iberiskeje połkupy, Islandskeje, Irskeje, južneho Balkana a Małeje Azije, w sewjernej Aziji, hač do Japanskeje rozšěrjeny.
Dwojołopjenaty pstruhačk (Maianthemum bifolium) je rostlina ze swójby całtkowych rostlinow (Convallariaceae), kotraž je nětko dźěl podswójby ruskusowych rostlinow (Nolinoideae) znutřka swójby hromakowych rostlinow (Asparagaceae). Dalše serbske mjena su dwěnka (wobkedźbuj zo je dwěnka tež mjeno orchideje), mužik a žónka, dwułopješko a dźiwje całtki.
Dalkruid (Maianthemum bifolium) is een giftige, vaste plant, die behoort tot de aspergefamilie (Asparagaceae).
De plant wordt 7-20 cm hoog, heeft een rechtopstaande stengel en vormt een dunne wortelstok (rizoom). Er zitten meestal twee bladeren aan de bloemstengel, vandaar de soortaanduiding bifolium. Het blad van de niet bloeiende plant verwelkt, wanneer de plant in bloei komt. De spitse bladeren zijn 3-8 cm lang en 2-5 cm breed, eirond en hebben een hartvormige voet. Op de nerven komen kleine, dunne haren voor.
Dalkruid bloeit in mei en juni met witte bloemen, die gerangschikt zijn in een tros. De bloemslippen staan eerst stervormig uit en zijn bij het ouder worden van de bloem teruggeslagen.
De vrucht is een ronde bes en bevat één of twee zaden. Onrijpe bessen zijn rood gespikkeld en kleuren rood bij het rijp worden.
De plant komt voor op beschaduwde plaatsen op vochtige tot vrij droge, matig voedselarme grond.
Het dalkruid is een kensoort voor het beuken-eikenbos (Fago-Quercetum).
Mediabestanden die bij dit onderwerp horen, zijn te vinden op de pagina Dalkruid (Maianthemum bifolium) op Wikimedia Commons. Dalkruid (Maianthemum bifolium) is een giftige, vaste plant, die behoort tot de aspergefamilie (Asparagaceae).
De plant wordt 7-20 cm hoog, heeft een rechtopstaande stengel en vormt een dunne wortelstok (rizoom). Er zitten meestal twee bladeren aan de bloemstengel, vandaar de soortaanduiding bifolium. Het blad van de niet bloeiende plant verwelkt, wanneer de plant in bloei komt. De spitse bladeren zijn 3-8 cm lang en 2-5 cm breed, eirond en hebben een hartvormige voet. Op de nerven komen kleine, dunne haren voor.
Dalkruid bloeit in mei en juni met witte bloemen, die gerangschikt zijn in een tros. De bloemslippen staan eerst stervormig uit en zijn bij het ouder worden van de bloem teruggeslagen.
De vrucht is een ronde bes en bevat één of twee zaden. Onrijpe bessen zijn rood gespikkeld en kleuren rood bij het rijp worden.
De plant komt voor op beschaduwde plaatsen op vochtige tot vrij droge, matig voedselarme grond.
Maiblom er ei urt i liljefamilien. Arten er utbreidd i Europa og Asia.
Planta er 1 dm høg, har hjarteforma blad frå jordstengelen og to på stengelen. Allsid klase med små kvite 4-talsblomstrar og små raude søte bær. Fire mjølberarar. Blømer kring mai i lauv- og barskog. Veks over heile Noreg, men sjeldan lengst i nord. Funnen opp til 1200 m på Hardangervidda. Planta er giftig.
Wikimedia Commons har multimedia som gjeld: Maiblom Maiblom er ei urt i liljefamilien. Arten er utbreidd i Europa og Asia.
Planta er 1 dm høg, har hjarteforma blad frå jordstengelen og to på stengelen. Allsid klase med små kvite 4-talsblomstrar og små raude søte bær. Fire mjølberarar. Blømer kring mai i lauv- og barskog. Veks over heile Noreg, men sjeldan lengst i nord. Funnen opp til 1200 m på Hardangervidda. Planta er giftig.
Wikimedia Commons har multimedia som gjeld: Maiblom
Maiblom (Maianthemum bifolium), også kjent som bittekonvall, er en flerårig, jordkrypende plante i konvallfamilien (Convallariaceae). Maiblom kjennes på glatte, sterkt hjerteformede, lyse- og mellomgrønne blader.
Maiblom blir inntil 20 cm høy og blomstrer i mai-juni. I juli står den tidvis uten både blomster og frukt, men det skal normalt komme runde, sterkt røde bær utover sensommeren. Planten er giftig.
Stengelen er brun-rød og krypende, mens bladstilkene er rett oppstigende og ofte framstår med kun bladene. Bladene er sterkt hjerteformede, og dette er plantens viktigste kjennetegn. Den kan minne om en liljekonvall med hjerteblader.
Blomstene har 4 hvite kronblad, like mange støvbærere, og blomstene står i opprette klaser på 8-20 stykker over bladene. Om høsten bærer maiblom sterkt røde, kulerunde bær, og bladene blir gulbrune.
Maiblom trives i skog, med skygge eller litt mager jord. Den vokser i barskog, blandingsskog og på hogstfelt, i skogbryn, langs innmark, myr, bekker, kratt og hei.
Maiblom vokser i hele Norden unntatt høyfjellet og de fleste områder på Nordkalotten, men selv der er det spredte forekomster helt opp til Finnmark.
På Hardangervidda går den opp til 1.160 moh.
Maiblom (Maianthemum bifolium), også kjent som bittekonvall, er en flerårig, jordkrypende plante i konvallfamilien (Convallariaceae). Maiblom kjennes på glatte, sterkt hjerteformede, lyse- og mellomgrønne blader.
Maiblom blir inntil 20 cm høy og blomstrer i mai-juni. I juli står den tidvis uten både blomster og frukt, men det skal normalt komme runde, sterkt røde bær utover sensommeren. Planten er giftig.
Stengelen er brun-rød og krypende, mens bladstilkene er rett oppstigende og ofte framstår med kun bladene. Bladene er sterkt hjerteformede, og dette er plantens viktigste kjennetegn. Den kan minne om en liljekonvall med hjerteblader.
Blomstene har 4 hvite kronblad, like mange støvbærere, og blomstene står i opprette klaser på 8-20 stykker over bladene. Om høsten bærer maiblom sterkt røde, kulerunde bær, og bladene blir gulbrune.
Konwalijka dwulistna (Maianthemum bifolium) – gatunek byliny zaliczany do rodziny szparagowatych (Asparagaceae) według systemu APG III (2009). Roślina występuje w Europie i Azji, pospolita jest w całej Polsce.
Występuje w lasach, głównie na próchnicznych glebach powstałych w wyniku rozkładu igliwia i liści. Jest rośliną wskaźnikową takich właśnie gleb. Geofit ryzomowy o zasięgu okołobiegunowym. Często tworzy duże skupiska. Występuje na całym niżu, jak również w górach, gdzie dochodzi aż do piętra kosówki.
Konwalijka dwulistna (Maianthemum bifolium) – gatunek byliny zaliczany do rodziny szparagowatych (Asparagaceae) według systemu APG III (2009). Roślina występuje w Europie i Azji, pospolita jest w całej Polsce.
Dvolistna senčnica (znanstveno ime Maianthemum bifolium) je cvetnica iz družine šmarničevk. Gre za rastlino trajnico. Cvetovi so bleščeče beli, 4-števni, majhni, združeni v pokončne ovršne grozde. Cvetno steblo ima pred cvetenjem en list, kasneje dva, ki sta kratkopecljata in srčasta. Podzemni poganjek (rizom) je dolg in plazeč. Plod je češnjevo rdeča, okrogla, do 6 mm velika jagoda. Oprašujejo jo žuželke. Je indikator za kisla tla.
Dvolistno senčnico najdemo v senčnih, humoznih listnatih in iglastih gozdovih. Raste predvsem na zakisanih tleh. Razširjena je po severni polobli. V Sloveniji raste od nižin do montanskega pasu.
Dvolistna senčnica (znanstveno ime Maianthemum bifolium) je cvetnica iz družine šmarničevk. Gre za rastlino trajnico. Cvetovi so bleščeče beli, 4-števni, majhni, združeni v pokončne ovršne grozde. Cvetno steblo ima pred cvetenjem en list, kasneje dva, ki sta kratkopecljata in srčasta. Podzemni poganjek (rizom) je dolg in plazeč. Plod je češnjevo rdeča, okrogla, do 6 mm velika jagoda. Oprašujejo jo žuželke. Je indikator za kisla tla.
Ekorrbär (Maianthemum bifolium) är en art i familjen Sparrisväxter. Arten förekommer naturligt i Europa och österut till östra Asien och Japan. Den växer i skog och lund över hela Norden samt på fjällen ända till trädgränsen eller något däröver.
Ekorrbär en är flerårig ört som blir cirka 20 cm hög. Den har vanligen endast två hjärtlika, bågnerviga näringsblad, fästade på stjälkens övre del. Avvikande exemplar med tre blad finns dock. Blomman är bildad av fem tvåbladiga kretsar (således totalt fyra hylleblad och fyra ståndare). Blommans alla delar har ungefär samma gräddvita färg. Frukten är ett bär. Först sent på hösten får bären sin fulla saftighet och mörkt vinröda färg. För sin forms skull kallas de även hjärtbär. Växten är giftig[1].
Arten liknar stort ekorrbär (M. dilatatum), men den senare blir större och upp till 45 cm hög.
Ekorrbär växer delvis sympatriskt med stort ekorrbär (M. dilatatum) och där kan man finna hybriden mellan dem som fått namnet M. ×intermedium Voroschilov.
Tvåbladkonvalj
Wikimedia Commons har media som rör Ekorrbär.
Ekorrbär (Maianthemum bifolium) är en art i familjen Sparrisväxter. Arten förekommer naturligt i Europa och österut till östra Asien och Japan. Den växer i skog och lund över hela Norden samt på fjällen ända till trädgränsen eller något däröver.
Ekorrbär en är flerårig ört som blir cirka 20 cm hög. Den har vanligen endast två hjärtlika, bågnerviga näringsblad, fästade på stjälkens övre del. Avvikande exemplar med tre blad finns dock. Blomman är bildad av fem tvåbladiga kretsar (således totalt fyra hylleblad och fyra ståndare). Blommans alla delar har ungefär samma gräddvita färg. Frukten är ett bär. Först sent på hösten får bären sin fulla saftighet och mörkt vinröda färg. För sin forms skull kallas de även hjärtbär. Växten är giftig.
Arten liknar stort ekorrbär (M. dilatatum), men den senare blir större och upp till 45 cm hög.
Це незавершена стаття про Холодкові.Maianthemum bifolium là một loài thực vật có hoa trong họ Măng tây. Loài này được (L.) F.W.Schmidt mô tả khoa học đầu tiên năm 1794.[1]
Bài viết liên quan phân họ thực vật Nolinoideae này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Maianthemum bifolium là một loài thực vật có hoa trong họ Măng tây. Loài này được (L.) F.W.Schmidt mô tả khoa học đầu tiên năm 1794.
Maianthemum bifolium (L.) F.W.Schmidt (1794)
Синонимы
Ма́йник двули́стный (лат. Maiánthemum bifólium) — вид многолетних травянистых растений рода Майник (Maianthemum) подсемейства Нолиновые (Nolinoideae).
Стебли 12—25 см высотой, прямостоячие извилистые.
Корневище тонкое, ползучее, часто дающее подземные побеги, которые, разрастаясь, занимают большие площади.
Листья в числе двух, редко трёх, короткочерешковые, сердцевидно-яйцевидной формы, до 10 см длиной, на нижней стороне по жилкам мелковолосистые.
Цветки собраны в кистевидное соцветие на верхушке растения. Прицветники мелкие, доли околоцветника белые, простёртые, продолговатые, обычно загнутые вниз. Цветёт в мае — июле.
Плод — ягода, сначала серая с продолговатыми точками, затем вишнёво-красная.
Размножается семенами и вегетативно.
Распространён в лесной зоне Северного полушария. В России приурочен к смешанным и хвойным лесам европейской части, Сибири и Дальнего Востока.
Обычен в разнопородных лесах, но предпочитает еловые с умеренно влажной почвой.
Применяется в народной медицине как сердечно-сосудистое средство, при водянке, а также в качестве жаропонижающего, и наружно — для размягчения и рассасывания опухолевидных образований, при абсцессах и ушибах[2][3].
Вид Майник двулистный входит в род Майник (Maianthemum) семейства Спаржевые (Asparagaceae) порядка Спаржецветные (Asparagales).
Ма́йник двули́стный (лат. Maiánthemum bifólium) — вид многолетних травянистых растений рода Майник (Maianthemum) подсемейства Нолиновые (Nolinoideae).
舞鹤草（学名：Maianthemum bifolium）为百合科舞鹤草属下的一个种。
|access-date=中的日期值 (帮助)
这是一篇與植物相關的小作品。你可以通过编辑或修订扩充其内容。
두루미꽃은 비짜루과(아스파라거스과)의 여러해살이풀로 학명은 Maianthemum bifolium이다. 꽃이 두루미 머리와 목을 닮고, 잎과 잎맥 모양이 두루미가 날개를 넓게 펼친 것과 비슷해서 두루미꽃이라는 이름이 붙었다.[1]
한국 전역에서 자라며, 높은 산의 숲 속에서 자란다.[2]
높이 8-15cm의 뿌리줄기는 옆으로 길게 뻗고, 원줄기는 곧게 서며 털이 없거나 돌기 같은 털이 있다. 잎은 2개씩 달리며 어긋나고 길이 2–5 cm, 너비 1.5-4cm로 삼각상 심장형이며 끝이 뾰족하다. 꽃은 5-6월에 백색으로 피며 총상꽃차례를 이루는데 길이 2-3cm이고, 20개 정도의 꽃이 달린다. 작은꽃자루는 길이 3-8mm이다. 꽃받침조각은 4개로 타원형이며 길이 2mm 정도이고 뒤로 젖혀져 수평으로 퍼지며 1맥이 있다. 암술대는 짧고 얕게 2개로 갈라지며, 수술은 4개이고 꽃받침보다 짧다. 열매는 장과로 둥글며 붉게 익는다.[2]
어린잎을 살짝 데쳐 양념에 무쳐 먹거나 된장국의 국거리로 쓴다. 데친 뒤 햇볕에 말려 묵나물로도 쓴다.[1]
꽃
열매
잎
