Ørentviste (Dermaptera) er en orden af insekter, der er udbredt over størstedelen af verden. I alt kendes omkring 2.000 arter, hvoraf fem er udbredt i Danmark. Ørentviste har en karakteristisk tang på bagkroppen og tynde hindeagtige vinger, der er foldet sammen under korte dækvinger. Ørentviste har ufuldstændig forvandling, det vil sige uden puppestadium. Det sidste af de fire larvestadier kaldes gerne nymfestadiet. Ørentviste kan have yngelpleje, hvor moren passer æg og undertiden også unger.
Ørentviste er lyssky dyr, der ofte træffes flere sammen, fx under sten, bark eller vissent løv. De ses desuden i frugter, under blade eller i blomster, hvor de kan fortære støvveje og støvdragere. Ud over plantedele kan ørentviste leve af mindre dyr som bladlus.
I Danmark findes fem vildtlevende arter:
Det er en myte at ørentviste lægger æg i menneskeører. Myten er opstået på grund af insektets navn, der dog i virkeligheden kommer af formen og aftegningerne på ørentvistens vinger, som bærer en stærk lighed med et menneskeligt øre. Det sker dog at ørentvisten (som det også kan ske med andre smådyr) forvilder sig ind i menneskers øregang. Nogle mennesker har ligefrem en fobi for at sove uden at have ørerne dækket til, på grund af frygten for at der flytter en ørentvist ind.[kilde mangler].
De første fossiler af ørentviste kendes tilbage fra Sen Trias til Tidlig Jura, ca. 202 millioner år før i dag. Der er dog grund til at tro at gruppen kan være endnu ældre, mulighed tilbage fra Karbon-tiden. Der kandes ca. 80 arter af fossile arter af ørentviste i dag, hvor af de ældste er fundet i England og Australien. I Danmark kendes vi fossiler ørentviste bl.a. fra den Tidlig Eocæne Fur Formationen (moleret) og fra det Baltiske rav.