Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum) er en 10-50 cm høj urt, der i Danmark f.eks. findes på strandenge og omkring bebyggelse.
Blågrøn Gåsefod er en enårig plante, der blomstrer i juli til september. Hovedstænglen er 15-50 cm lang, oftest nedliggende med udspilede grene, sjældnere opret. Bladene er ret tykke (sukkulente), små ægformede til elliptiske, med rundbugtet bladrand, sjældnere med små spidse tænder. Bladoversiden er grøn-blågrøn og glat, mens undersiden er hvid til blågrå af tætsiddende saftfyldte hår.
Blomsterne sidder i tætte nøgler på bladede aks, hvoraf de øvre kan være bladløse. De enkelte blomster har svagt kølede blosterblade. Frugten er en nød, 0,6-0.9 mm i diameter, fladtrykt og oval til kredsrund. Nødden sidder vandret i bægeret i endestillede blomster, mens de sidder lodret i de sidestillede blomster. Nøddens kant er afrundet. Frøgemmet er løst tilhæftet frøskallen eller kun noget tilhæftet. Frøet er glinsende, rødbrun til sort, næsten glat, med fint netmønster på overfladen.
Blågrøn Gåsefod vokser for det meste på næringsrig bund, der kan være muld, ler eller grus. Den forekommer af og til som ukrudt i haver, men den kan også træffes langs veje, på strandenge, i strandsumpe, ved damme, møddinger og ruderater. Sandsynligvis oprindelig langs kysten.
I Danmark er planten er almindelig på Lolland og Falster, hist og her på Øerne og i Østjylland, mens den er meget sjælden i resten af landet.
.JPG)
Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum) er en 10-50 cm høj urt, der i Danmark f.eks. findes på strandenge og omkring bebyggelse.
